
Tulleby Privat Pasningsordning
- lille pasningsordning med stor passion for tryghed, tillid og tulletid

Velkommen til Tulleby.
Jeg er passioneret om arbejdet med de kære små poder og i høj grad også sundhed og trivsel generelt. Derfor vil du her på min side både kunne læse om min private pasningsordning og om min store interesse i sundhed for store og for små. Jeg er certificeret kostvejleder og jeg er ved at blive certificeret inden for et interessant koncept, der omhandler børn og følelser og vi voksnes tilgang dertil og adfærd/handlemønstre i forhold til det.
Smil fra Tanja.
Kort om Tulleby Privat Pasningsordning
"Jeg er dagplejer af hjertet og jeg brænder for at gøre en forskel i dit barns liv og for jer som forældre. Jeg er den tryghed, der giver dig ro i maven, så du kan passe dit arbejde. Jeg er dit barns trygge base og den bonus-bedste alle har brug for uanset alder"
Smil fra Tanja
Kort om værdier og baggrund
-
Tryghed (god individuel indkøring)
-
Trivsel (individuelle trivsels-/udviklingssamtaler)
-
Tulletid (fokus på at ro og fordybelse er vigtig)
-
Tolerance (forståelse og respekt for forskelligheder)
-
Tilfredshed (jeres tilfredshed er min fremtid...)
-
Åbenhed og ærlighed (tilliden til at kunne vise)
-
Forældreindflydelse (fx årets ferieplan)
-
Fleksibilitet (fx ift åbningstider)
-
Fællesskab (forældrearrangementer)
Ernæringsmæssigt er jeg personligt tiltrukket af de sundhedsmæssige fordele der er ved en vegansk/vegetarisk/plantebaseret livsstil, men jeg er ikke selv 100% vegetar, da kød også har sine sundhedsmæssige fordele både for store og små. Jeg er fan af kvalitetskød/græsfodret/anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Det foder dyret har fået ender i vores krop og den levevis dyret har haft ender i vores krop - det bør vi have for øje når vi lægger en pakke kød i indkøbskurven i supermarkedet.
Fiskeolie til børn og vokse af mærket Eqology er jeg fan af.
--------------------------------------------
Tanjas CV:
Kommunal dagplejer i Hillerød
Kostvejlederuddannet
Mikronæringsuddannet (vitaminer/mineraler)
Privat børnepasser i Firkløveren (op til 5 børn)
Privat børnepasser i Villa Evigglad (stordagpleje)
Privat børnepasser i Tulleby (op til 5 børn)
Kort om åbningstid og pris
Mulighed for fleksibilitet ift åbningstid fx i tilfælde af at I forældre skal på kursus, til tandlæge m.m.
Egenbetaling for en plads i Tulleby er cirka 3.500 kr pr måned, 12 måneder om året.
Når vi skriver kontrakt hjælper jeg jer med at søge tilskud hos jeres kommune.
Prisen for en plads i Tulleby er 10.800 kr, som du indbetaler på min konto den sidste hverdag i måneden. Beløbet er forudbetalt og det er din kommunes tilskud også. Dit tilskud bliver udbetalt til din nemkonto.
Tilskuddet er i Hillerød kommune pt cirka 7.300 kr og jeres egenbetaling udregnes ved at trække tilskuddet fra den reelle pladspris.
Jeg passer også børn fra andre kommuner end Hillerød.
Kort om privat pasning
Udsnit fra dagtilbudsloven:
§ 80: Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2-4 og § 85 a.
§ 81: Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen om privat pasning mellem forældrene og den private pasningsordning og føre løbende tilsyn med ordningen, herunder med, om pasningen er tilrettelagt efter § 81 a, stk. 1 og 2, og § 81 b, stk. 1, og at den private pasningsordning alene anvender betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge, jf. § 78 a.
§ 78:
-
Etablering og drift af private pasningsordninger, der drives uden offentlige midler og finansieres helt eller delvis ved betaling fra forældrene, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis der modtages flere end to børn.
-
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med forholdene i den private pasningsordning.
§ 79: Foregår pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til 5 børn. Varetages pasningen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at der kan modtages op til 10 børn.

