
Tulleby Privat Pasningsordning
- lille pasningsordning med stor passion for tryghed, tillid og tulletid
Solo- eller storpasningsordning?
Jeg har erfaring med begge ordninger....men jeg har brug for dit synspunkt
2011-2015: Solo-pasningsordning
2015-2022: Stor-pasningsordning i Villa Evigglad
2023 - : Solo-pasningsordning
Et par forældreforspørgsler omkring om jeg overvejer at udvide med en kollega, har resulteret i at jeg nu er nysgerrig på forældres synspunkt på solo-pasningsordning kontra stor-pasningsordning.
Vil du hjælpe mig med at sende mig din mening enten i beskedformularen her på siden eller på min mail tulleby@mail.dk? Af hjertet tak - du er med i min aftenbøn.
Link til min spørgeundersøgelse: https://da.surveymonkey.com/r/M7H8SMD

Solo kontra stor.....
Lidt generel fakta:
-
En godkendt privat passer må højst passe 5 børn alene.
-
To-tre godkendte passere kan gå sammen om at passe max 10 børn sammen.
-
Der oprettes en kontrakt mellem forældre og passer.
-
I 2019 besluttede regeringen at det kun er kommunale dagplejere der må kalde sig dagplejere. Private passere godkendt af dagplejekontoret skal kalde sig private passere, så der kan kendes forskel.
-
Det er dagplejekontoret der godkender en privat passer ud fra personlighed, værdier kompetencer, indretning af hjem/have/dagligdag og straffe-/børneattest.
-
Der er gæstepasning hos en for barnet kendt eller ukendt anden dagplejer ved en dagplejers sygdom/ferie når man vælger kommunal dagpleje.
-
Der er ikke alternativ pasning ved privat passer sygdom/ferie når du vælger privat pasning.
-
En dagplejer kan som sådan ikke miste sit job ved utilfredse kunder da hun er ansat af kommunen.
-
En privat passer er selvstændig erhvervsdrivende og har kun et eksistensgrundlag så længe der er "tilfredse kunder i butikken".
Hillerød kommune har på deres hjemmeside forfattet lidt om hvad de synes at forældre skal vide om før de vælger privat pasning. Jeg vedhæfter linket her så du selv kan bedømme. Min opfattelse af deres ordvalg, er at de får det lyde negativt at vælge et privat alternativ - lidt som om de prøver at skræmme forældrene til at vælge kommunale initiativer og det harmonerer ikke med den Fritvalgsordning som VKO-regeringen som en del af dagtilbudsreformen indførte i 2005. Ordningen gav forældre frit valg i mellem at vælge kommunal eller privat pasning. Kommunerne blev samtidig forpligtet til at give et økonomisk tilskud til forældre der vælger en godkendt privat pasningsordning. Ved at give mulighed for dette kunne kvalitetet i både kommunale og private tilbud højnes gennem konkurrence.
Min fremtid som privat børnepasser i Tulleby Privat Pasningsordning afhænger i høj grad af hvor tilfredse forældre jeg har og derfor er jeg både børnenes ambassadør ift deres tryghed, omsorg udvikling, men jeg er i høj grad også forældrenes wingman ift at de oplever åbningstider der matcher deres behov, at de får en vis mulighed for at blive lyttet til ift ferie-/fridage og at jeg er fleksibel, hvis forældre fx skal på en uges kursus og har brug for andre åbningstider. Det er min pasningsordning og jeg udstikker et "sådan her fungerer Tulleby Privat Pasningsordning rigtig godt", men jeg vil ikke gå ind og hænge mig i at forældre ikke må aflevere efter fx kl. 9 eller at jeg ikke vil tage imod barnet hvis en forælder spørger om de må hente kl. 11 og komme igen med barnet kl. 12 fordi det var den eneste tandlægetid. Det hele skal hænge sammen og jeg vil gøre mit til at det forløber så smukt, harmonisk og gnidningsfrit som muligt.
Smil fra Tanja Tulleby (proff i ikke at kunne fatte mig i korthed.....så er det sagt...)
_________________________________________________
SOLO-pasningsordning:
Et meget roligt miljø
Een voksen som børn og forældre skal forholde sig til
Ofte stor fleksibilitet
Ekstra tætte relationer grundet det mindre miljø
STOR-pasningsordning:
Mulighed for at aldersdifferentiere ift udflugter
Fælles børn selvom man har hver sine kontraktbørn
Fælles børn men børnene kan selv vælge "primær-voksen"
Flere børn at spejle sig i og lege med
Lidt større miljø så overgangen til børnehave ikke virker så stor
Nemmere med en vikar fordi der altid er en tryg primær-voksen
Godkendt til "0-3-årige" kontra "0-6 årige":
Når børn fylder 3 år rykker de op i børnehave, men nogle børn (eller forældre) er ikke helt klar til det stormende børnehaveliv.
Nogle private pasningsordninger bliver godkendt til at passe børn indtil skolealderen, men det kræver at fx hoveddøren er ekstra sikret fordi et større barn kan åbne hoveddøren. Det kræver også at have en sikret med et højere hegn end der kræves til 0-3-årige og så kræves det at læringsmiljøet og omgivelserne inde og ude er alderssvarende til aldersgruppen 3-6 år.
Nogle private passere bliver godkendt til 0-6 årige for netop at give forældre mulighed for at få deres barn passet til de synes at barnet har fundament nok til børnehavelivet og det er måske når barnet er 3.5 år eller 4 år - den ekstra modningstid kan være utroligt godt givet ud fx ift at blive renlig på en rolig måde i barnets tempo eller hvis barnet ikke kan slippe middagsluren endnu.
Da jeg havde Firkløveren Privat Dagpleje var jeg af Hillerød kommune godkendt til at passe børn indtil skolealderen. Jeg passede et barn til han var 4 år og jeg opsagde desværre samarbejdet med forældrene fordi jeg mente at det var "synd" at han ikke kom i børnehave og kunne lege med jævnaldrende. Jeg er med årene blevet klogere. Det var ikke "synd" for ham at han fuldte en kærlig hverdag hos mig selvom hans legekammerater var lidt yngre.
Men hvad siger nutidens forældre? Er der behov for at de private pasningsordninger bliver godkendt så de kan tilbyde lidt længere pasning af de 3-årige der ikke er helt modne til børnehavelivets strabadser, krav og forventninger?
Del din mening med mig i min beskedformular eller på tulleby@mail.dk - din mening bidrager til en eventuel udvikling og belysning. Af hjertet tak for dit bidrag.
Smil fra Tanja Tulleby
Our Clients




